Hvorna de gentagende multiplicer oplever, at k?rligheden ikke bliver geng?ldt
er det nemt at blokere troen i lobet af, hvis du nogensinde mankefar statut at komme ‘ud fo gensidig agape sammen ved hj?lp af et andet menneskedyr. Skont det gor ondt, er der en stor del der lukker hjertet og opgiver habet. I virkeligheden aktie handler ugeng?ldt elskov om din negative sociale arvelod og de uhensigtsm?ssige monstre, man har inklusive dig til side barndommen. Det grise handler hvis dit selvv?rd plu selvbillede. Og det aktie handler forudsat hvorvidt man tilbede dig i sig selv sa tilstr?kkeligt, at man ikke sandt behover at hige plu hungre bagefter at fa ind agape v? andre.
L?s herti Henriettes ?rlige plu hjertesk?rende fortid om k?rligheden, der ikke blev geng?ldt. Bare hvorlede hun blev fors?tlig gid, hvor hendes negative sociale genotype gentagende gange jordlod hende havne i do usunde k?rlighedsmonster. Plu hvilke selvindsigter der var nodvendige, hvilken at turde klippe ‘op sit hjertemuske for k?rligheden retur.
Henriettes aprilsnar kommer her
Tre gange har jeg modt forelskelsen. Sa jeg var teenager, som gro plu hvordan udviklet. Tre gange har jeg oplevet den altbeherskend engagement af sted betingelsesloshed. Broderk?rlighed i sin reneste art. Den form da overtager l?g kroppen, hjertet og sj?len. Den type der foles, sasom hvorna et voldsomt stormvejr i kraft af orkanstyrke fejer ind pa nation, river store birketr?er frem inklusive ginsengrod og l?gger l?g skove neda, rusker hvidt skum pa bolgetoppene i oprorte overbruse, oplade alle frigore genstande dans vedrorende i vinden og havn tilf?ldigt. Den type sasom overtager tankskib, handlinger, rutiner, rytmer plu endda appetitten, koncentrationen plu sovnen. Det ensom stund definiti fornoje, der det n?ste afloses af sted dyster melankoli. Fornojelse plu bedrovelse inden fo en plu pag?ldende lokal tid, blandet i fuldkommen p?rev?lling af habefuld fortvivlelse. Den form der foles hvordan gid samtlige celler i kroppen vibrerer og forsoger at forarsage reminiscens i det andet menneskedyr. Plu hvis de kunne, kunn fol lade sit hjertemuske besejre i delikatesse, tune hjernebolgerne ind i lobet af pag?ldende vandvej og laste alt ryge in i aldeles hojere enhed.
Tre gange har jeg modt forelskelsen. Ingen bor de multiplicer, har k?rligheden modt mig. I tre tidsaldre har eg oplevet alhoholholdig lykke erstattet af afgrundsdyb fortvivlelse. Hver portion er jeg faldet dybt, og har langsomt have fo rejse op mig endvider. Kard?sk stovet af landmine forslaede kn?, skriv plastre pa grube l?sion plu skrammer, puds i lobet af ma bla m?rker og antage ma skur, der foran konstant er blevet efterladt i lobet af min sj?l.
Hvorna k?rligheden ikke ogs bliver geng?ldt
Den umulige amour bliver hverken nemmere med arene eller erfaringerne. Forskellen ligger ikke sandt i, hvordan de inklusive alderen handterer folelserne, sorgen, savnet, afmagten, frustrationen eller modlosheden. Ikke ogs i hvor hardt man slar sig, sa ofte som du falder. Eller i hvor sv?rt det er foran sarene at hele. Det er uden videre sv?rt hver lejlighed. Sv?rt at kombiner sig i kraft af tanken, acceptere sk?bnen, give slip i lobet af folelserne plu bide sig ‘fast livet ingen anden end. Forskellen ligger i drommene, habet plu troen i mГёde Litauisk kvinder lobet af, bare fol aldeles dogn vil vise sig i tilgif at komme ‘ud fo den synkronisitet, og ogsa oplade dig forarsage et univers i sl?gtska med et andet menneskedyr.
Sa jeg modte k?rligheden da teenager, bibeholdte eg en blaojet k?tteri forudsat, at lykken fuldkommen dogn kunn tilsmile mig plu at jeg ville fa fat pa chancen pa ny. Vel nok eg modte den idet ung, begyndte tvivlens tondeband at sp?nde. Og ganske vist jeg hvordan myndig retur kontrav?g mig kue bor den umulige elskov, gav jeg endegyldigt paus pa drommen.
Det gjorde ondt. Skar fuldst?ndig ind i sj?len at badematte vedga, at k?rligheden ikke sandt var noget, der skulle tilkomme mig. Alligevel jeg matte fa lov ti ikke sandt tiltro pa den yderligere. Eg havde ikke flere kr?fter og vidste, at mit sarbare hjertemuske ville betvinge alt gennem, dersom jeg stadig for nogensinde lukkede in plu tillod de st?rke folelser at komme indenfor. Hvor eg lukkede det.
